Katolske græsrødder er i oprør

 

                           Flere og flere katolikker giver op og forlader deres kirke i disse år

 

                                                                                                           Politiken 26. marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under den forrige pave ulmede uroen under den velpolerede katolske overflade. Nu er den slået ud i lys lue, fordi efterfølgeren Benedikt XVI har en enestående evne til at sige og gøre de forkerte ting. Han synes at have boet så længe i det vatikanske elfenbenstårn, at han totalt har mistet jordforbindelsen.

 

I januar ophævede han ekskommunikationen over fire skismatiske biskopper, hvorved døren blev åbnet for, at deres ultrakonservative Pius X-selskab kunne komme ind i den katolske kirkes varme igen. Det skete til trods for, at en af biskopperne er shoah-benægter, og at selskabet er antidemokratisk, antifeministisk og gennemsyret af antisemitisme. Pavens beslutning fremkaldte så mange protester, at han følte det nødvendigt at udsende en forklarende undskyldning – noget ingen paver har gjort i de sidste 500 år.

 

I Brasilien har en mand misbrugt sin steddatter seksuelt gennem tre år. Nu i en alder af 9 år blev hun syg, og hendes moder tog hende med til sygehuset, hvor lægerne kunne konstatere, at hun var gravid med tvillinger i fjerde måned. På grund af pigens alder og fysik regnede lægerne ikke med, at hun ville være i stand til at overleve, hvis hun skulle gennemføre graviditeten, så de besluttede i samråd med pigens mor at foretage en abort.

 

Den stærkt konservative ærkebiskop af Recife ekskommunikerede derefter straks moderen og lægerne, hvilket selvfølgelig medførte voldsomme protester i Brasilien. Paven har ikke udtalt sig i sagen, men Vatikanet bakkede ærkebiskoppen op med en udtalelse om, at ”liv altid må beskyttes”. Den samme opfattelse gav den danske biskop udtryk for i Jyllandsposten og DR2’s Deadline.

 

Protesterne bredte sig fra Brasilien til den øvrige verden, for ingen kunne forstå, at kirken ikke udtrykte medfølelse med den stakkels 9-årige pige, men i stedet krævede, at hun skulle dø.

 

Alle fornuftige mennesker spurgte sig selv, om hvem det i grunden var, der beskytter liv. Lægerne eller kirken? Den 9-åriges livmoder var nemlig ikke stor nok til at rumme et mere udviklet foster, endsige to, så to fostre ville under alle omstændigheder dø sammen med pigen. Man undrede sig også over, hvorfor manden, der havde bragt pigen i den forfærdelige situation, ikke var blevet ekskommunikeret.

 

Men det svarede vel blot til, at ingen af de præster, der seksuelt har misbrugt børn, og ingen af de biskopper, der har dækket over deres forbrydelser, er blevet ekskommunikeret. Skyldes det, at man i den katolske kirke ser alt ud fra et mandesynspunkt? Noget kunne tyde derpå. Men protesterne hjalp heldigvis. Med en forklaring, der var mere end søgt, trak Vatikanet ekskommunikationen tilbage.

 

Nu har paven været i det aidsplagede Afrika. Og hvor alle eksperter mener, at brug af kondomer er det eneste måde, hvorpå man kan forhindre hiv i at brede sig, er paven af den stik modsatte opfattelse.

 

Kondomer er ikke løsningen, udtalte han under besøget. Tværtimod forværrer de blot problemet, for de opfodrer folk til at have sex uden for ægteskabet. Hvor er det dog noget forfærdeligt sludder.

 

Forargelsen og vreden breder sig igen, for ingen kan forstå, at han kan være så ufølsom over for den menneskelige katastrofe, der har ramt den sorte befolkning i det ludfattige Afrika. Hvor mange millioner af mennesker skal yderligere dø, hvor mange millioner familier skal gå i opløsning, før paven erkender, at kondomer ikke er problemets årsag? Hvor er omsorgen, medfølelsen og hjælpsomheden henne? Er det ikke kærlighedens evangelium, han prædiker?

 

At flere og flere katolikker i disse år giver op og forlader deres kirke, bør ikke komme som en overraskelse, for med den ledelse, den har haft siden Karol Wojtyla blev valgt til pave i 1978, tages der mere hensyn til principper end til mennesker i nød.

 

Der er derfor brug for en omprioritering, så mennesket kommer i centrum. Det forstår den nuværende pave ikke, men man kan håbe, at hans efterfølger gør det, så vi kan få en kirke med et menneskeligt ansigt.


 

 

 

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

www.yourdomain.com